Den første tanke

Når den første tanke accepteres som sand vil dit sind automatisk se dens børn som sande. 

Når et frø plantes vokser det, og bliver til en blomst. Dine tanker er kæder af accepterede ideer som fødes af hinanden i en uendelig strøm af årsag og effekt. Resultatet er din sindstilstand, og den mærkes i hvordan du har det. 

Frøet er den første tanke. Den kommer op i dit sind født af den stemning der allerede er der. Du griber tanken fordi den spiller ind i hvordan du allerede har det. Du accepterer den som sand, og frøet er nu plantet.

Den første spire dukker op, den første effekt af den tanke du har accepteret som sand. Du ved at den er barn af den sandhed du lige har accepteret, og du stiller derfor ikke spøgsmålstegn ved den nye tanke, den er automatisk sand for dig.

Et andet barn dukker op, og de ses begge som sande. Flere tanker fødes, af de to, og sådan vokser den første tanke til en kæde af effekter, dens børn fylder dit sind og du ser dem som sande.

Din oplevelse af alt er nu farvet af denne strøm af tanker, og din sindstilstand er optaget af det billede som kæden danner for dig. Du ser nu verden gennem dette slør, og du accepterer billedet som sandt.

Men hvad nu hvis du ikke have accepteret den første tanke? Hvad nu hvis du havde set, at også den i virkeligheden blot var et spejl af den tilstand du havde accepteret i dit sind. Hvad nu hvis du blot havde tænkt; nej tak til dig, du er ikke kærlig for mig?

Kan planten vokse uden frøet? Kan planten i det hele taget eksistere uden frøet? 

Kan du se det?

Forstår du så også, at den sindstilstand du oplever altid er et dit eget valg? For hvem andre end du kunne acceptere den første tanke som sand? Kan andre end du selv bestemme hvad du skal opfatte som sandt?

Så snart du har accepteret den første tanke kommer dens børn automatisk og lynhurtigt. Det er derfor vi hurtigt glemmer at det var os selv der besluttede at starte kæden. Det føles nu som om det er noget der sker mod os, og ikke som noget vi selv styrer.

Alle dine valg er bevidste. Der findes ikke nogen ubevidste valg. Den første tanke kan kun blomstre hvis du bevidst accepterer den som sand. Dens børn fødes og skabes tilsyneladende automatisk, men de kunne ikke vokse hvis du ikke havde givet den første tanke liv.

Så hvis du ikke har det godt. Hvis du oplever at være vred, frustreret, ked af det, etc, så må du ærligt kigge på hvad den første tanke var. For når du ser den, og erkender at den ikke er kærlig for dig, så ved du også at den ikke kan være sand. Og når du ser at frøet var en illusion, så mister blomsten hele sin værdi, og tankerne opløses i dit sind.

Dette er tilgivelse.