Denne side er under udarbejdelse

 

Versioner

IMG_6410-Edit.jpg

Der findes flere forskellige udgaver af Kurset. Den mest almindelige i Danmark er den blå udgave fra Foundation for Inner Peace, som også er oversat til dansk.  Den er desværre udsolgt fra forlaget, så den kan p.t. ikke købes fra ny. Den engelske udgave kan købes på Amazon både som bog og til Kindle.

Den nyeste udgave er fra Circle of Atonement og den kaldes for "The complete and annotated edition". Den kan købes på Amazon både som almindelig bog og til Kindle. Den findes ikke på dansk.

IMG_6414-Edit.jpg

Jeg anbefaler udgaven fra Circle of atonement som er langt den bedste af alle udgaverne. Den blå udgave fra Foundation for Inner Peace er den såkaldte "autoriserede udgave". Men det er min oplevelse, at den er for redigeret, og på mange måder har redaktionen misforstået deres opgave og har fjernet væsentlige forklaringer og pointer fra værket. 

Jeg har læst den blå i mange år (min arbejdsudgave ligger øverst i stakken på billedet, og den er temmelig slidt), men har aldrig haft tillid til den, og har derfor ofte krydschecket med andre udgaver. Den nye udgave er loyal mod de oprindelige kanaliseringer som de fremgår af Helens noter, og det er min oplevelse at den langt bedre kommunikerer de budskaber Jesus gav via Helen.

I videoklippet nedenfor forklarer en af redaktørerne af den nye udgave grundlaget for en helt nyredigering af Kurset.  

"A Course in Miracles - Complete and annotated edition" kan købes på Amazon.co.uk. Hardcover udgaven koster £34, men kindle udgaven koster kun £10.  

 Bent Hansens oversættelse som PDF-fil

Bent Hansens oversættelse som PDF-fil

Gratis udgaver

Der findes en række online-udgaver på engelsk som du kan finde ved at søge på Google.

Men husk, at du for ca. 85 kr kan få den digitale udgave af den seneste version. Det er absolut bedste løsning hvis du kan læse den på engelsk.

Der findes også en dansk oversættelse som PDF. Det er en oversættelse lavet af Bent Hansen, som oversatte Kurset til sin hustru, som ikke kunne læse engelsk. Du kan downloade hans oversættelse af tekstbogen som PDF. Hans oversættelse er baseret på udgaven fra Foundation for Inner Peace (den blå).