Lektionerne i Et Kursus i Mirakler

Et Kursus i Mirakler indeholder 365 lektioner som er en væsentlig del af Kurset.

Jeg har følt mig inspireret til at lave en ny dansk version af lektionerne i Et Kursus i Mirakler. Jeg er derfor igang med at skrive lektionerne på dansk i en form som jeg oplever jeg skal lave dem. På denne side kan du derfor finde min udgave af de enkelte lektioner efterhånden som jeg får arbejdet mig igennem dem. 

For et par år siden følte jeg mig desuden inspireret til at lave en række støttevideoer til de første ca. 200 lektioner. Det foregik hver morgen ved at jeg selv gennemførte lektionerne, og umiddelbart i forlængelse af dette stillede jeg mig foran kameraet og begyndte at forklare lektionen. Sådan var processen i ca. 200 dage, og det blev til en del videoer. Bemærk at videoerne ikke erstatter lektionerne, de supplerer. Læs altid lektionen først, og brug så videoen til at hjælpe dig med at forstå. Hvis videoerne ikke opleves hjælpsomme, så undlad at bruge dem.

Lav kun en lektion om dagen, og lav dem i rækkefølge. 

Du finder lektioner i menuen

Videokommentarerne

Du kan finde alle videokommentarerne på Youtube. I søgefeltet skriver du f.eks "lektion 1 engstrøm" hvis du vil finde videoen til lektion 1. Videokommentarer er lavet før jeg begyndte at oversætte lektionerne selv. På nogle lektioner vil du opleve, at der er flere kommentarer. 

Bent Hansens oversættelse

En anden mulighed er at anvende Bent Hansen oversættelse. Han oversatte dem oprindeligt til sin hustru, som ikke kunne læse engelsk (det var før der var en dansk oversættelse). Læs Bent Hansen oversættelse. Han har brugt udgaven fra Foundation for Inner Peace (den blå) som grundlag for sin oversættelse.