Sådan kommer du igang med digital markedsføring

Sådan kommer du igang med digital markedsføring

De digitale medier er i dag fuldstændigt afgørende i forhold til at markedsføre virksomheder der har salg direkte til forbrugerne.

Alle bruger google til at orientere sig om hvor de kan købe en vare, og til at finde frem forretninger. Og branding af din virksomhed på Facebook er en væsentlig forudsætning for at de husker dig, når de en dag har brug for dine ydelser eller varer. 

Detailbutikken

Har du en forretning der sælger i lokalområdet, så er kernen i din markedsføring selvfølgelig at give kunderne en god oplevelse i butikken, så de kommer igen næste gang. For dig handler digital marketing dels om at skabe en god relation til kunderne ved at de f.eks får besked om gode tilbud på din facebookside, og dels om at sikre at andre i området der bruger Google til at søge efter en butik som din, nemt kan finde dig, og at de har adgang til informationer om adresse, åbningstider, etc. 

Behandleren 

Er du behandler, så handler din digitale marketing om at sikre synlighed for dine ydelser overfor de potentielle kunder, der er i det geografiske område du dækker.  Men det handler også om at pleje den eksisterende kundegruppe så de kender dine tilbud, men også at give dem mulighed for f.eks at dele dine opslag på facebook, og dermed anbefale dig til deres bekendte.

Når du gerne vil have flere kunder

Når din digitale markedsføring handler om at tiltrække nye kunder, så handler det om at skabe opmærksomhed på det du kan hos helt nye grupper af potentielle kunder. Det handler om at vise hvordan du kan skabe værdi for dem, hvordan du kan løse deres problem, hvordan du kan hjælpe dem. Her skal der virkelig tænkes over målgrupperne og strategien. 

Synlighed på Google

Du kan selv definere din virksomhedsprofil på Google, og dermed kan du også sikre dig den rette branding så tekster og billeder afspejler din forretning. Du kan også selv skrive oplysninger ind om virksomheden, så der står korrekt telefonnummer, åbningstider, etc. 

Men du skal også sikre dig, at du bliver fundet i søgninger, og den bedste måde at gøre det er gennem betalte reklamer som vises i søgeresultaterne. Det kræver at du har en annonce på Google, og at den er forbundet med de rette søgeord og oplysninger om målgruppen. Så hvis du er massør i Fåborg, så skal din annonce gerne vises hvis nogen i det område f.eks skriver  søgeordet "massør". Mens det er spild af penge at vise din reklame hvis det er en person i nordjylland der søger. 

Du kan også skabe synlighed på Google ved at din hjemmeside findes i søgeresultatet. Hvis din side er optimeret korrekt til søgemaskinerne, og der er ganske få konkurrenter, så kan det være en god strategi. Men den sikre strategi er annoncer, for der kan du sikre dig en vindende placering i søgeresultatet hver gang. 

Branding på Facebook

Din virksomhed bør have en side på Facebook. Her kan du løbende informere eksisterende og kommende kunder om din virksomhed, dig selv og dine tilbud. Det er en supergod mulighed for dine kunder til at følge med, og det er en nem måde for dig at fastholde din relation til kunderne.

Men hvis du skal være sikker på at dine kunder ser dine opslag, så skal du betale Facebook for det. Almindelige opslag vises kun til til ganske få af dem som har liket din side. Du kan således ikke regne med at dit opslag dukker op i nyhedstrømmen hos alle der har liket siden. Vil du være sikker på at opslaget bliver set af så mange som muligt så skal opslaget laves som en reklame. Det kan du gøre ved at booste den, hvor du også har mulighed for at definere målgruppen.

Salg på Facebook

Men det er endnu mere effektivt hvis du kombinerer dit boostede opslag med en række målrettede reklamer til dem som klikkede på linket i opslaget. 

Denne metode kaldes remarketing. Og princippet er, at hvis nogen har klikket på dit opslag, og f.eks har været inde på din hjemmeside, så tyder det på at de er potentielle kunder. Remarketing kommer ind ved at der efterfølgende køres målrettede annoncer mod dem som har været inde og læse om f.eks tilbuddet.

Dette er yderst effektivt fordi reklamerne kun vises til dem som allerede har vist interesse, og fordi du har mulighed for at designe de opfølgende reklamer så de passer til de forskellige målgrupper ud fra f.eks geografi, køn, alder, specifikke interessser, etc. Når en sådan reklame har været vist ca 8 gange til en potentiel kunde, så vil de typisk enten købe eller miste interessen. 

Gør det nemt for dig selv

Jeg tilbyder at stå for din digitale markedsføring. Jeg tilbyder en basispakke som gør alt dette for dig og din virksomhed for en samlet pris inkl reklamerne på 1695 kr om måneden.  Der er ingen binding, du kan melde dig fra måned til måned, og der er intet opstartsgebyr.

Gør det nemt, og gør det effektivt

 

Boost giver intet salg

Boost giver intet salg